Skaberglæde. Fotokreditering: Maria Bjerg
Foredrag

Skaberglæde: Fra stressramt til strikker – en introduktion til Craft Psykologi

Tid
19:00 - 21:00
Price
Standard: 50 DKK
Sted
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4
4700 Næstved
Lille Scene
Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers 'Skaberglæde', fortæller om glæden ved at skabe, om kreativt håndarbejde og hvordan det alt sammen kan bidrage til at forbedre vores mentale trivsel.

I foredraget giver Maria en introduktion til teorierne bag feltet Craft Psykologi, der kobler kreativt håndarbejde og psykologi og fokuserer på de trivsels- og sundhedsfremmende effekter af at arbejde med sine hænder. I oplægget vil hun blandt andet komme ind på:  

  • Hvordan du kan bruge craft til at fremme mental trivsel.
  • Hvordan og hvorfor craft-aktiviteter kan være med til at skabe ro og modvirke stress.
  • Hvordan du kan bruge teorierne bag Craft Psykologi i praksis. 

Alt sammen i et lettilgængeligt og nærværende sprog, hvor alle kan være med. 

Foredraget rummer også Marias personlige fortælling om, hvordan det at blive en engageret strikker hjalp hende med at finde vejen tilbage til trivslen efter et stressforløb. 

Om Maria Bjerg aka. Skaberglæde 

Glæden ved at skabe med hænderne er dét, der driver værket for Maria, og deraf navnet ”Skaberglæde”. På sin Instagramprofil @skaberglaede med over 116.000 følgere har hun siden 2017 delt tips og tricks til garnalternativer på populære strikkeopskrifter, upcyclingsmetoder med broderi, syning, kreative hverdagseventyr og meget mere. Hun driver derudover hjemmesiden www.skaberglaede.com, hvor hun deler diverse krea-guides og udgiver egne strikdesigns.  

Praktisk 

Foredraget varer ca. 1,5 timer, og der vil være en kort pause undervejs.  

Du er velkommen til at medbringe og nørkle med dit strik/hækletøj/broderi under selve foredraget. 

Foredraget henvender sig til alle, der nærer en interesse for kreative håndværkssysler, og som er nysgerrige på at lære mere om deres gavnlige effekter for både krop og sind

Tilgængelighed

Planlæg dit besøg på Næstved Bibliotek.