Udstilling: Litterær folkehøring - fremtidens natur og landskaber
- Tid
- Hele dagen
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4,
4700 Næstved - X-rummet
Bibliotek
Næstved BibliotekTorsdag d. 16. april mødtes viden, erfaringer og litteratur i en fælles undersøgelse af naturens muligheder og fremtidsscenarier i en tid præget af klima- og biodiversitetskrise.
Udstillingen viser et udvalg af deltagernes tekster, refleksioner og idéer fra workshops, hvor alle uanset baggrund og forudsætninger bidrog til samtalen. Her fik både håb, bekymringer, drømme og konkrete bud på handling plads.
Derudover kan du i udstillingen gå på opdagelse i de litterære tekster, som forfatterne Victor Boy Lindholm og Shekufe Tadayoni Heiberg skrev til emnet og læste op på dagen, samt digte skrevet af fire unge elever fra Forfatterhulen på Næstved Gymnasium og HF.
Gennem litteratur, viden, fællesskab og personlige perspektiver inviterer udstillingen dig til at gå på opdagelse i, hvordan vi kan gentænke vores forhold til naturen og til hinanden. Den giver ikke færdige svar, men åbner for nye måder at se, forstå og tale om en fælles bæredygtig fremtid.
Kom og oplev en mangfoldig og tankevækkende udstilling og bliv en del af den fortsatte samtale om naturens plads i vores liv.
Om konceptet litterær folkehøring
Til en litterær folkehøring mødes fakta og forskning med prosa og poesi. Formålet er at skabe et så oplyst, håbefuldt og nuanceret grundlag som muligt for samtaler om komplekse samfundsudfordringer, såsom klima- og biodiversitetskrisen.
Metoden tager form af eksperimenterende litteraturarrangementer, hvor formidling af litteratur og viden informerer den demokratiske samtale og lokale fællesskaber ved at inddrage forfattere, kunstnere og videnskabelige eksperter indenfor et givent emne og bruger viden og litteratur til at åbne verden, give os nye perspektiver og gøre svære emner eksistentielt vedkommende.
De litterære folkehøringer bygger på tre grundprincipper: det deliberative demokrati, hvor man får mulighed for at blive klogere på et emne, inden man danner sig en holdning, litteraturens evne til at forbinde os med verden og give os nye perspektiver samt et spørgsmål om bæredygtighed: hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund på alle parametre?