-
-
- 10:10 - 10:45
-
- Lille Scene
- Kvægtorvet 6
4700 Næstved
- Bibliotek
- Næstved Bibliotek
- I samarbejde med
- Fællessangerne
Hver fredag formiddag klinger skønsangen rundt i biblioteksrummet, når fællessang løber af stablen. Der bliver sunget lystigt fra Højskolesangbogen, men fredag d. 30. januar skifter vi højskolesangbogen ud, og finder sange frem fra andre lande langt fra os. Det gør vi som en del af Danmarks Indsamling, som I år støtter børn i glemte kriser; kriser som vi ikke hører så meget om i medierne, men som dog stadig rammer børn verden over. Hvis man har lyst til at komme forbi og synge sammen med os, skal man blot møde op kl. 10.10; vi synger omkring 6 sange, så man er hurtigt videre til dagens andre gøremål. Hvis man har lyst, vil det også være muligt at donere penge via QR kode eller mobilepay på dagen. Vi håber at se så mange som muligt til denne særudgave af Fællessang på Næstved Bibliotek.
Om Fællessang:
Fællessang har eksisteret i 8 år, og er efterhånden besøgt af 50 glade sangere hver fredag på Næstved Bibliotek. Udover fællessang, deltager de mange sangere også i andre af bibliotekets arrangementer, fx Kulturnatten.
Om Danmarks Indsamling 2026
Det er Danmarks 12 største humanitære organisationer, der står bag Danmarks Indsamling. Læs nedenfor om tankerne bag årets indsatsområde i Danmarks Indsamling:
”Nogle kriser fylder i nyhederne. Andre forsvinder i stilhed. Men selvom verdens kameraer vender sig væk, fortsætter nøden. Millioner af børn lever midt i konflikter og katastrofer, som ingen taler om.
De sulter. De flygter. De mister deres tryghed og barndom. Og de får sjældent den hjælp, de har brug for. Alt for mange dør. Derfor samler vi i år ind til børn i glemte kriser i nogle af verdens fattigste lande.
I 20 år har Danmarks Indsamling hjulpet mennesker i ekstrem nød og vi har aldrig vendt blikket væk. Med årets indsamling giver vi mad, rent vand og lægehjælp.
Vi hjælper børn til verden og vi giver dem adgang til skole, trygge fællesskaber og en stemme i deres egen fremtid. Og vi gør det i samarbejde med stærke lokale kræfter og regionale hjælpeorganisationer, som hver dag skaber forandring – selv dér, hvor alt synes håbløst." (kilde: danmarksindsamling.dk)
Danmarks Indsamling bliver sendt live på DRTV fra Næstved Arena lørdag d. 31. januar kl. 19.00.