Kriseparat - lær at klare dig selv i tre døgn
- Tid
- 18:15 - 20:15
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4
4700 Næstved - Lille Scene
Beredskabsstyrelsen anbefaler nu borgerne i Danmark at være bedre forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab – så de enkelte husstande er forberedte på kriser.
"Kriseparat – Klar dig selv i tre døgn" understøtter myndighedernes anbefalinger og giver viden, praktiske anvisninger og tip til at forberede sig på en krise med særlig fokus på forsyningssvigt.
For hvad er konsekvenserne hvis strøm, internet, varme og vand sætter ud i flere dage? Kurset kommer også omkring, hvordan naboer kan samarbejde med og hjælpe hinanden – og hvordan man kan sikre sin bolig. Vi lever i en tid der på mange måder kan føles usikker. Så hvis du vil være bedre forberedt på katastrofesituationer og uforudsete hændelser, er dette kurset for dig.
Alle kursister får ’Min Tjekliste’ med hjem. Den hjælper med at skræddersy et hjemmeberedskab til som passer til den enkelte husstand og med at holde det ved lige. For det er først, når vi rent faktisk er forberedt, at vi bidrager til at styrke vores fælles samfundssikkerhed.
Tilmelding: Kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig på grund af begrænsede pladser.
Biblioteket serverer kaffe og vand, men tag gerne egen kop med.