Katrine Muff. Fotokreditering: The Bank Marketing
Katrine Muff. Fotokreditering: The Bank Marketing

Kom til fællessang med Katrine Muff

Tid
10:15 - 11:45
Pris
Standard: Gratis
Sted
Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10,
4700 Næstved
Gl. Ridehus
Katrine Muff inviterer til fællessang med den danske sangskat i hånden. Vi skal synge sammen og blive klogere på, hvorfor sangene rammer lige i hjertet og bliver siddende der.

Beredskab handler om mere end at være beredt på katastrofer. Det handler også om at stå sammen og holde fast i fællesskabet. Og når vi synger sammen, bliver vi forbundet med hinanden. Det mærker vi, når vi som publikum skråler med på sange vi elsker foran de store scener.

Katrine har som TV- og radiovært stået i front på et hav af programmer medmusikformidling som omdrejningspunktet. “Fællessang”, “Sangbogen – med Muff og Hammer”, “DRs Juleshow” og mange flere. Hun har hele fem sange med i Højskolesangbogen. Blandt andet “Fortabt er jeg stadig” som hun harskrevet med Stine Pilgaard. De modtog sammen “Den folkelige sangs pris” i 2021 for deres samarbejde på albummet ‘De korte sætningers land’. I 2022 udgav hun bogen ”Sangbog til børn og deres voksne”, ledsaget af albummet ‘Sange til børn og deres voksne’. I 2023 udkom opfølgeren ‘Flere sange til børn og deres voksne’.

Katrines opløftende energi smitter og alle kan være med! Det handler nemlig ikke om, hvordan det lyder, men om, hvordan det føles.

Man skal reservere en billet – det er gratis.

Arrangementet foregår på Gammel Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Du kan se hvordan du finder vej til Gammel Ridehus her: gkkultur.dk

Arrangementet er en del af vores temadag Sammen om beredskab som foregår på Næstved Bibliotek og Grønnegades Kaserne Kulturcenter d. 7. november. Arrangementet er lavet i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Østifterne, Bibliotekernes Temasamarbejde, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og DR.

Sammen om beredskab
Sammen om Beredskab