Next Stop Mars : Fremtidens kolonier?

Standard: 100 DKK
Anja C. Andersen. Fotokreditering: Simon Klein-Knudsen.
Anja C. Andersen. Fotokreditering: Simon Klein-Knudsen.
Tankevækkende foredrag om Mars – og mennesker på Mars – med professor i astrofysik og for offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, Anja C. Andersen.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Store Scene
Adresse
Kvægtorvet 6
4700 Næstved
Standard: 100 DKK
Bibliotek
Næstved Bibliotek

Et af de helt store og brandvarme emner inden for rumforskning er i disse år kolonisering af Mars. Du har sikkert hørt om techgiganter, som bygger raketter og drømmer om at sende en million mennesker til den røde planet.

Men er det overhovedet realistisk? Bliver kolonier på Mars, over 56 mio. kilometer væk, virkelighed for fremtidige generationer, måske allerede nogen, der lever i dag? 

Det kan du blive klogere på til dette foredrag, hvor astrofysiker Anja C. Andersen vil fortælle om, hvordan en fremtidig by på Mars kunne tage sig ud, hvordan vores krop kan klare de ekstreme forhold, og hvem der kommer til at bestemme, hvad der er lov og orden på en koloniseret planet.

Om Anja C. Andersen

Anja C. Andersen er professor i astrofysik og for offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Hun har specialiseret sig i kosmisk stjernestøv – det stof, som alt liv i universet udspringer af. Hun fik sin første stjernekikkert som 13-årig, tog sin ph.d. som 34-årig og blev i 2017 den første kvindelige professor i astrofysik i Danmark.

I dag er Anja C. Andersen desuden en af Danmarks mest efterspurgte videnskabsformidlere. Til hendes foredrag præsenterer hun publikum for den mest fascinerende viden, og de seneste opdagelser om det uendelige univers, der omgiver os.