
- Date
- Tid
- 16:00 - 17:30
- Pris
- Standard: Gratis
- Sted
- Lille Scene
- Bibliotek
- Næstved Bibliotek
- I samarbejde med
- Polsk Dansk Forening
- Adresse
-
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark
„Roepolakkerne satte spor” er en samling erindringer, fortællinger og betragtninger om de polske landarbejdere der i tiden omkring det 20. århundredes begyndelse udførte sæsonarbejde i Danmark. Det var fortrinsvis kvinder der blev hvervet i den polsktalende provins Galicien i det østrigske kejserrige. De spillede en vigtig rolle i det danske landbrug, og deres skæbner er en værdifuld kilde til viden om udenlandsk arbejdskraft, kultur og mellemmenneskelige relationer.
Bogen er skrevet af lokale forfattere, og den rummer både litterære og historiske skildringer af disse kvinders liv på Lolland, Falster og Sydsjælland.
Bogen er redigeret af Lise Bostrup (Forfattergruppen Os hernedefra og Forlaget Bostrup), Alfred Gynther Christensen (LollandBibliotekerne) og Torsten Elsvor (Museum Polakkasernen og Forfattergruppen Os hernedefra).
Under præsentationen vil en række af bogens forfattere deltage og læse uddrag af bogens prosatekster og digte højt.
Det vil også være muligt at stille spørgsmål.
Arrangeret i samarbejde med Polsk Dansk Forening.