Fotokreditering: Mette Herold Pedersen
Foredrag

Foredrag med Anders Koefod

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Standard: 50 DKK
Sted
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4
4700 Næstved
Salen
Der er håb endnu - bæredygtighed, verdensmål og klima i børnehøjde.

Der er håb endnu!

Selvom naturen er presset, er der også mange gode nyheder, og måske ser fremtiden endda helt lys ud?

Der er flere tigre, bjerggorillaer og havskildpadder nu, end der var, da dine forældre var børn. Og der er flere gode nyheder.

Kom og hør hvordan hvaler skider verden bedre. Hvordan larver æder plastik, og træer forhindrer Nordpolen i at smelte.

Og naturen vil gerne hjælpe os, bare vi hjælper den, og det vil Anders Kofoed gerne fortælle om.

Anders Kofoed har opnået ekspertstatus blandt andet som TV2’s foretrukne biolog – og han har i flere bøger formidlet sin enorme viden om alverdens dyr. På skærmen har han imponeret med sin humoristiske tilgang til dyreverdenen – den samme humor kommer til udtryk i hans virke som foredragsholder.

Vi er meget glade for at Anders Kofoed besøger Næstved Bibliotek i Bibliotekernes Verdensmålsuge.

Foredraget er for børn over 7 år og deres voksne.