En NØJEREN spøgelsesjagt – hvis du tør!

Mikkel Egelund og LG Jensen
Mikkel Egelund og LG Jensen
Kom med, når LG Jensen fortæller om sin gysertrilogi ”NØJEREN”
Date
Tid
10:30 - 12:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Børnebiblioteket
Bibliotek
Næstved Bibliotek
Adresse

Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark

En ægte spøgelsesjagt – Det er NØJEREN. Det ved Mikkel Egelund fra TV2-programmet ”Er der nogen” alt om. For han er ægte spøgelsesjæger.

En fed gyserhistorie – Det er NØJEREN. Det ved LG Jensen alt om. For han er forfatter og kan skrive en historie, der er så uhyggelig, at du er ved at skide i bukserne.

Og derfor bliver det simpelthen vanvittigt NØJEREN, når LG Jensen kommer på Næstved Bibliotek og fortæller om sin gysertrilogi ”NØJEREN”, som han har lavet i samarbejde med Mikkel Egelund – ham, den ægte spøgelsesjæger.

Efter foredraget har børnekulturformidlerne planlagt en spøgelsesjagt på biblioteket, for dem der tør. Det er gys og uhygge, lidt humor og helt sikkert vildt ”NØJEREN”.

Foredraget giver et indblik i bøgerne fra NØJEREN-universet. Om skriveprocessen og spøgelseshistorierne. Men også om de dybere lag i fortællingen. Og dystre dele af Danmarkshistorien, da bøgerne har rod i spøgelseshistorier fra virkeligheden. 

Danmarkshistorie er ikke spor kedelig, når den bliver gjort levende af de døde.

Arrangementet egner sig til børn i alderen 9 – 13 år.