
- Date
- Tid
- 14:00 - 15:00
- Sted
- Lille Scene
- Bibliotek
- Næstved Bibliotek
- I samarbejde med
- Levende Demokrati Næstved
- Adresse
-
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark
Politikere fra alle partier kommer og fortæller, hvilke intentioner og planer de har for borgerinddragelse i kommunen.
Hvor står de forskellige partier i forhold til at inddrage borgerne? Det kan du blive klogere på til denne høring, hvor Levende Demokrati Næstved modererer en snak om det politiske systems demokratiske mulighedsrum.
Fokus for dagens debat er, hvordan borgerne inddrages i den politiske proces. Undervejs vil de deltagende politikere blive spurgt ind til partiernes planer for, at Næstved Kommune benytter forskellige borgerinddragelsesmetoder i den kommende byrådsperiode. Det kunne f.eks. være borgerråd, borgerbudgetter, deliberative processer eller lignende.
Høringen er ikke et valgmøde som optakt til det kommende kommunalvalg, men derimod en lejlighed hvor partierne åbent kan drøfte – og måske ideudvikle? – hvordan det politiske system bedst muligt inddrager borgerne i det politiske liv – også imellem valgene.
Det er gratis at deltage og det kræver ikke tilmelding.
Arrangementet er en del af Næstved Demokratidag
Dette arrangement er arrangeret af Levende Demokrati Næstved – en lokal, partipolitisk uafhængig forening i forbindelse med Næstved Demokratidag.
Næstved Demokratidag er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske bevidsthed. På dagen stiller vi skarpt på demokratiet som både kultur og politisk system - fra lokalt over kommunalt og nationalt til globalt. Så mød op og få noget at tænke over. Der er både noget for børn og voksne.
Demokratidagen afholdes i samarbejde med Levende Demokrati Næstved og Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Du kan se det fulde program her: