Strik og lyt på Glumsø Bibliotek

Occurred
Strik og lyt. Fotokreditering: Alex Green for Pexels.
Strik og lyt. Fotokreditering: Alex Green for Pexels.
Glumsø Bibliotek inviterer til ”Strik og lyt”. Her vil en kulturformidler læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde.
Tid
14:00 - 14:45
Pris
Standard: Gratis
Bibliotek
Glumsø Bibliotek
Adresse

Torvet 1
4171 Glumsø
Danmark

På flere af bibliotekerne i Næstved Kommune afholdes der ugentlige håndarbejdscaféer. Ligeledes er der også løbende novelle- og digtoplæsninger på Næstved Bibliotek. Sidte år valgte vi på både Næstved Bibliotek og Glumsø Bibliotek at kombinere det i et koncept, som vi kalder ”Strik og lyt”. Konceptet er fortsat på Glumsø Bibliotek. Og her bliver der afholdt endnu et par gange ”Strik og lyt” i både september og oktober.

Tag strikketøjet med og få læst højt fra en god bog

Til ”Strik og lyt” kan deltagerne i fred og ro sysle med deres strikketøj eller andet håndarbejde, mens en kulturformidler læser højt fra f.eks. noveller, uddrag af romaner eller digte. - Der er ingen forberedelse. Du skal bare møde op. Hvad, der bliver læst op, afsløres først på selve dagen, fortæller kulturformidler Vibeke Sølling, som står bag de litterære og kreative arrangementer på Glumsø Bibliotek.

Alle er velkomne – også selvom du bare vil sidde og lytte. Der bydes på en kop kaffe eller te.