Rap og slang med Ali Sufi ft. RapZonen

Occurred
Rapper Ali Sufi er medforfatter på GadeDansk Ordbogen
Fotograf Ava Mehr
Dette arrangement dykker ned i rappens internationale sproglige rødder med to absolutte eksperter. Kom hvis du er nysgerrig eller bliv inspireret til at bruge slang i rap og poesi, hør optrædener fra RapZonens upcoming talenter og test din viden om slang i en quiz.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
The Beach
Adresse

Nygade 10
4700 Næstved
Danmark

Rap har altid været grænsesøgende og nytænkende når det kommer til at bruge sprog. Genren er formet af mange sprog og kulturer og dansk rap er i dag fyldt med slang fra bl.a. tyrkisk, persisk, spansk og fransk.

Ali Sufi er rapper, og har også arbejdet bag om scenen i musikbranchen de sidste 11 år. Ali er medforfatter til bogen “GadeDansk Ordbogen”, der giver et indblik i de sproglige vendinger, der efterhånden er blevet en del af ungdoms- og popkulturen.

Lasse Boye er lokal musiker og iværksætter med over 100 livekoncerter i bagagen. De seneste fem år har han produceret musik gennem eget pladeselskab og studie. I dag driver Lasse også musikakademiet RapZonen Academy – et online coachingforløb, der hjælper upcoming kunstnere med at slå igennem.

Arrangementet er gratis! Du kan tilmelde dig via denne side, hvis du vil være sikret en plads, men du kan også dukke op på aftenen.

Arrangementet er en del af Bibliotekets efterårstema ’Verden rundt’, hvor vi undersøger verden og vores plads i den.

Tilgængelighed

Icon Description

Arrangementet foregår på The Beach, Nygade 10, Næstved. Baren ligger i en gade belagt med brosten, og der er to trappetrin op til indgangen.

Arrangementet er 18+. Der vil være mulighed for at købe alkohol. 
 

  • Mulighed for at trække sig: Ja
  • Siddepladser: Stole/bænke uden armlæn
  • Handicapvenligt toilet: Nej