Forfatterforedrag: Sofie Hagen - “Får jeg nogensinde sex igen?”

Sofie Hagen. Fotokreditering: Matt Crockett.
Sofie Hagen. Fotokreditering: Matt Crockett.
Får jeg nogensinde sex igen? Sådan spørger Sofie Hagen i sin nyeste bog, hvor de undersøger, hvorfor de ikke har haft sex i flere år. Foredraget vil give et ærligt og intimt indblik i Sofies søgen efter svar på spørgsmålet “hvad gør sex så kompliceret, når det burde være sjovt og simpelt?”
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 50 DKK
Sted
Lille Scene
Bibliotek
Næstved Bibliotek
Adresse

Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark

Bogen er en blanding af erindringer og samtaler med eksperter, heriblandt terapeuter, sexarbejdere, pornostjerner, og komikere.

Der vil også være tid til at stille spørgsmål og få signeret sin bog, hvis man har den med. 
Hvis du vil varme op til foredraget, så afholder vi en pop-up læsekreds, hvor vi taler om bogen, d. 16. oktober. 

Billet til læsekreds og foredrag skal bookes separat. 

Bemærk:  Sofie Hagen deltager ikke selv i læsekredsen. 

Om Sofie Hagen

Sofie Hagen (de/dem) er en dansk standupkomiker og forfatter, som har været bosat i England det sidste årti, men er nu flyttet hjem til Danmark. De har tidligere udgivet bogen “Happy fat”, som er oversat til dansk, svensk og tysk.

Tilgængelighed

Icon Description

Foredraget finder som udgangspunkt sted på Lille Scene på Næstved Bibliotek og Borgerservice. Lille Scene ligger på første sal, og der er adgang via trappe eller elevator fra indgangsområdet i stueetagen eller over Kulturbroen fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter. 

Lille Scene er i det åbne biblioteksrum, men til foredraget afskærmer vi området med et gardin, så rummet bliver trygt og hyggeligt. 

  • Mulighed for at trække sig: Ja
  • Siddepladser: Stole uden armlæn ved caféborde
  • Handicapvenligt toilet: Ja 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotekerne@naestved.dk.