Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Lær at kende 25 fisk og Lær at kende 25 blomster kan læses af børn fra 9 år. Bøgerne kan også læses sammen med en voksen af videbegærlige, naturinteresserede børn fra 6 år

Beskrivelse

Begge bøger er skrevet og illustreret af Björn Bergenholtz og bygget op over samme skabelon. Indledningsvis gives en kort introduktion til bogens emne, hvorefter der gennemgåes 25 af de mest almindelige danske fisk eller blomster og afsluttes med en opfordring til at læse videre i andre bøger. De 25 fisk og blomster præsenteres over en side, hvor Bergenholtz via sine illustrationer og teksten viser særkendetegn samt fortæller interessante fakta. Bøgerne er lette at gå til og giver sine læsere nogle gode redskaber til at kunne genkende forskellige fisk og planter. Bøgerne er en god hjælp til at få lidt nyt ud af ture ud i naturen og kan også være gode håndbøger til faget natur/teknik

Sammenligning

Mads og Mia kigger på blomster, 2007, er en anden god bog for de mindste til at lære om vilde blomster. Fiskeinteresserede børn vil have glæde af også at læse En go' bog om at fiske, 2005

Samlet konklusion

To lettilgængelige udgivelser om henholdsvis fiskenes og blomsternes kendetegn