Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Floras konfirmation hænger i en tynd tråd, da hendes mor får det dårligt og skrider. Samtidig begynder hendes bedste ven, Birk, at opføre sig underligt. Det føles som at være med i sæson 14 i en tv-serie, hvor alting bare fucker up. Letlæst roman for 13-15-årige

Beskrivelse

Flora havde forestillet sig, hvordan hun skulle hygge med forberedelserne til sin konfirmation. Men da hendes mors psyke knækker, må konfirmationen og festen nedprioriteres eller helt aflyses. Men Flora vil konfirmeres og føler sig svigtet. En dag møder hun Zack, en ældre dreng, der bor sammen med sin bror. Flora præsenterer sig som Zoe. Zack er dragende og spændende og lever med meget frie rammer - måske for frie rammer? Bogen har lix 16 og er en del af serien "Fixlix"

Vurdering

"Flora, sæson 14" er en super velskrevet ungdomsbog, som er let at læse. Vi kommer helt ind under huden på Flora, mærker hendes frustration, hendes oprør og hendes beslutsomhed

Andre bøger om samme emne

I samme serie findes Hjerter 4, hvor vi genkender temaerne med alkohol, problemer med forældre og forelskelse. Ydermere omfatter serien Mørk is og Snestormen