Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Tredje del af Veronica Roths spændende og dystopiske Divergent-trilogi henvender sig til et action- og kærlighedshungrende teenagepublikum fra ca. 12 år, der er vilde med dystre fremtidsfilm

Beskrivelse

Allegiant - der er 1. del af filmatiseringen af tredje bind i Divergent-serien - fortsætter historien hvor "Insurgent" slap. Tris og Four er tilbage i Chicago, og denne gang flygter de over muren, for at finde sandheden om verdenen udenfor. Det står dog hurtigt klart for Four, at den verden de møder ikke vil dem noget godt, men Tris er ikke overbevist og da alt hvad de kæmper for trues både udefra og indefra, må de hver især afgøre, hvem de kan stole på

Vurdering

Ligesom så mange nye ungdomsfilm er sidste film delt i to, hvilket giver en mærkeligt uforløst historie, der meget tydeligt lægger op til allersidste kapitel. Filmen har selvfølgelig masser af underholdende action-, kamp- og kærlighedsscener, og også denne gang må Tris og Four udforske flere moralske og etiske dilemmaer

Andre film om samme emne

Det er svært at følge med, hvis man ikke har set de to foregående film Divergent og Insurgent. Historien om et brutalt fremtidsunivers, hvor ledere med forskellige moralske holdninger reducerer almindelige menneske til brikker i deres eget spil ses også i film som The hunger games og The maze runner