Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Rahbek Christensen

Kort om bogen

To vidunderlige og sjove billedbøger om kattene Messi og Mysteriet, som sammen oplever mange spændende eventyr - for børn fra 5 år

Beskrivelse

"Messi og Mysteriet" er en ny serie om den lille kat Messi og hans katteven Mysteriet, som dukker op ind imellem, når der er eventyr i luften. I "Messi og mysteriet - den kidnappede kat" bliver Messi væk fra sin familie, men heldigvis møder han katten Mysteriet, og sammen opklarer de to katte en sag om en mystisk katte-kidnapning. I "Messi og mysteriet - den forsvundne fiskerobot" tager de to katte ud for at lede efter en forsvunden fiskerobot, som Messis far har bygget. Bøgerne er skrevet af den finske forfatter og illustrator Ninka Reittu, som ikke tidligere har udgivet bøger på dansk

Vurdering

De to billedbøger er virkelig skønne, med spændende og sjove historier og masser af herlige figurer. Illustrationerne er rigtig fine og sjove, med klare farver primært i gul/røde og blå nuancer. Der er masser af finurlige detaljer at gå på opdagelse i. Teksten er forholdsvis lang, så bøgerne kan læses højt for børn fra 5 år

Andre bøger om samme emne

Bøgerne minder stilmæssigt om Jakob Martin Strids billedbøger med de lidt naive, sjove tegninger og de skøre, finurlige historier