Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Wilhelmsen

Kort om bogen

Tre fanbøger med alt, hvad man gerne vil vide om de berømte fodboldspillere Messi, Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic. For 10-16-årige

Beskrivelse

Tre fan-bøger om nogle af fodboldens største stjerner: Portugisiske Ronaldo, argentinske Messi og svenske Zlatan Ibrahimovic. Bøgerne er skrevet af forskellige forfattere, men er bygget nogenlunde ens op. Vi hører om stjernernes tidlige år, om deres optræden i forskellige storklubber og i landsholdssammenhæng, om diverse rekorder og lidt om deres privatliv og om, hvad fremtiden mon vil bringe. Til slut er der i to af bøgerne et par sider med quizzer om de store stjerner

Vurdering

Alle tre bøger er generelt velskrevne og relativt lette at læse. Bøgerne er flot og farvestrålende illustreret med farvefotos af idolerne og deres kampe - her og der garneret med faktabokse, statistikker mv

Andre bøger om samme emne

Bøgerne i denne serie med undertitlen "Den ultimative fanbog" minder meget om andre serier for fodboldfans. Fx "Alt om-serien", hvor alle tre stjerner er portrætterede i hvert sit bind, og den tilsvarende fodboldserie, hvor alle titlerne begynder med "Vild med", hvor Ronaldo og Messi er med