Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof er i gang med at genudgive en lang række klassiske krimier, Agatha Christie, D.L. Sayers, Maria Lang, Simenon m.m. - og vores udlånstal viser, at vi stadig har mange lånere til disse krimier

Beskrivelse

Det er 2 af klassikerne, der her kommer i reviderede og sprogligt ajourførte udgaver. Nemesis er Agatha Christies sidste roman med Miss Marple. Miss Marples krop er nok ældet, men hendes hjerne fejler ikke noget. En dag modtager hun et brev fra en tidligere bekendt, som lige er død, og deri beder han hende om at efterforske en gammel sag, for at retfærdigheden kan ske fyldest. Hvis det lykkes vil hun arve 20000 pund - og det er en opgave, som hun ikke kan sige nej til. Døden lurer har Hercule Poirot i hovedrollen. Han har trukket sig tilbage og vil nu nyde en stille og rolig ferie i Cornwall sammen med Hastings, men det kommer til at gå anderledes. En ung pige, der også bor på samme pensionat, har været ude for flere mordforsøg - hvorfor?

Sammenligning

Nemesis udkom for første gang i 1972 på dansk, siden i flere udgaver, sidst i 2007 og Døden lurer i 1963 i første udg. og sidst også i 2007. Den har også været udgivet under titlen Den snigende død i 1999. Der er rettet lidt - meget lidt - i bøgerne i forhold til udgaverne fra 2007, men i forhold til de tidligere udgaver har bøgerne et mere læsevenligt layout

Samlet konklusion

Vore lånere er stadig glade for de ikke-blodige og lidt finurlige Agatha Christie-romaner, og her er en god mulighed for at udskifte de ældre, slidte udgaver