Multimedievurdering

Forfatter: Peter Martin Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

PS3, Xbox 360. Fantastisk actionspil med historiske elementer til de ældre spillere. Meget engelsk dialog. Pegi 18. Fra 14 år

Beskrivelse

Vi er i tiden omkring den amerikanske revolution. Som den halvt engelske, halvt Mohawk-indianer Connor, jagter man som snigmorder, de tempelherrer der har forsaget stammens tilbagegang. Spillet foregår i en åben verden, hvilket betyder at hovedmissionen med fordel kan afbrydes for bimissioner som fx at jagte dyr og kurérjobs. Spillet finder sted i en række byer og områder. Miljøerne er alle flotte og virkelighedstro, som fx en kopi af Boston anno 1753. Hele spillet emmer af grundig historisk research, især omhandlende revolutionen. Som spiller interagerer man med fx Benjamin Franklin og Samuel Adams. Oven i revolutionstiden, hopper man også til nutiden hvor man tager kontrollen over Desmond, der skal forhindre intet mindre end jordens undergang. Missionerne består af kampe, snigmord, gåder der skal løses, vilde parkour-løb over byens tage og indsamling af informationer, der kan give et hint om næste træk. Alt i mens man prøver at bekæmpe en ondskab der er større end man aner. Lyden består af filmisk musik og tidstypisk reallyd. Sammen med den lækre grafik er spillet en direkte filmisk oplevelse

Sammenligning

Den åbne verden i Assasins creed leder tankerne hen på The Elder Scrolls-serien og GTA-serien. Serien findes også på en lang række biblioteker

Samlet konklusion

Assassin's Creed-serien er monumental, og dette spil viser hvorfor. Her har man historie, action, suspense og puzzles nok til de fleste. Køb det og det vil låne godt, og give den heldige låner en herlig spiloplevelse