Lektørudtalelse

Forfatter: Sanna Stagaard Gade

Kort om bogen

Skarpe og tankevækkende noveller om kvinder i alle aldre, der har det tilfælles, at de har svært ved at sige det lille ord "nej". Til læsere af realistiske fortællinger

Beskrivelse

14 korte portrætter af kvinder, der ikke få sagt fra og de konsekvenser, det har for dem. I historierne møder vi kvinder i alle aldre, som på forskellig vis lider under ikke at få sagt fra. Blandt dem er historien om 27-årige Lilly, der ikke får sagt fra, da chefen stjæler hendes idé og en historie om en ældre kvinde i stillekupéen, der endelig er begyndt at sige fra efter hele sit liv at have indordnet sig under andre. Historien "bob-bob-bob" handler om skolepigen Nete, der bliver mobbet og føler sig udenfor i sin klasse. Forfatteren har tidligere skrevet ungdomsbøger. Dette er hendes første skønlitterære udgivelse for voksne

Vurdering

En samling af skarpe og tankevækkende historier. Det er velskrevne og rammende fortællinger om at være kvinde i dag, og hvordan man kan blive presset fra forskellige sider. Det er ikke altid behagelig læsning, da kvindernes måder at overleve i presset sjældent er til gavn for dem selv. De reagerer forskelligt på presset med alt fra resignation, udmattelse og vrede. Det er et skarpt indspark i den verserende #metoo- og sexismedebat

Andre bøger om samme emne

Andre novellesamlinger udelukkende med kvindelige hovedpersoner er Og hun dansede og Postkort til Annie