Lektørudtalelse

Forfatter: Charlotte Jakobsen

Kort om bogen

En korrespondance mellem Asta-Maja Njor Boisen og Maise Njor, datter og mor, da datteren som 19-årig flytter hjemmefra og ikke bare hen om hjørnet, men til Rom. Til læsere der holder af chick lit og samtalebøger

Beskrivelse

Da Asta-Maja flytter hjemmefra gør hun det ordentligt. Hun flytter ikke bare lidt væk eller langt væk i Danmark. Hun følger sin drøm om at bo i Italiens hovedstad og flytter til Rom. Væk fra mor Maise og sine to søstre i København. Heldigvis er det alligevel ikke længere væk end at talrige mails og sms'er kan holde mor og datter i kontakt med hinanden og gør det muligt for dem dels at følge hinandens liv i Rom og København, men også udveksle og filosofere over og diskutere livsbegivenheder. Såsom smerten når et barn flytter hjemmefra. Eller ved at blive voksen og skulle foretage valg selv. Eller ved at opleve skilsmisse

Vurdering

Velskrevet, underholdende og hurtigt læst. Det er sjovt og man trækker tit på smilebåndet og hvis man er til latrinære jokes, vil man også komme til at grine af og til. Formen med gengivelse af emails og sms'er har et klummeagtigt præg over sig og gør selv dybere emner letfordøjelige. Mor-datter forholdet tages op til behandling, men der gås aldrig i dybden og humoren og den gode tone er altid til stede og gør det til en rar bog, men ikke mere end det

Andre bøger om samme emne

Minder om Michael Laudrups tænder der var en af de første danske chick lit samtalebøger