Lektørudtalelse

Forfatter: Christina Andersen

Kort om bogen

Gennem erindringer, samtaler, naturbilleder og viden om hjernen fortæller tv-læge og journalist Peter Qvortrup Geisling om naturen, og hvorfor den er så god for os. Til den voksne læser der interesserer for sig mennesket i naturen

Beskrivelse

PQG prøver at vække vores lyst til naturen, som vi måske har glemt i et travlt liv. Via fortællinger fra den første fisketur til ture med datteren Merle formidler han en dyb glæde ved at være i det fri. PQG ønsker, at alle børn skal lære naturen at kende og glædes ved den, som han selv gør. PQG er læge og taler også for naturen ud fra et videnskabeligt perspektiv. Natur påvirker menneskets generelle livssyn i positiv retning, har en beroligende virkning og forebygger fx angst, depression og diabetes. Landsskabs- og dyrebilleder fylder en stor del af bogen, og alene billederne af natur virker beroligende

Vurdering

En hyldest til naturen og den datter, PQG gerne vil formidle glæden til. Men det er også et stille opråb om, at mental sundhed er lige så vigtigt som sund mad og motion. Vi har ikke nogen national handlingsplan på dette område på trods af at 400.000+ danskere er pressede i hverdagen, og at mange af os ryger ned med stress, angst eller depression. Dejlige billeder. En rolig læseoplevelse der på ingen måde er prædikende, bare glædesfyldt

Andre bøger om samme emne

Mere om børns (manglende) brug af naturen og hvad det har af konsekvenser i Det sidste barn i skoven. Tema: Udeliv på hundrede måder giver ideer til naturoplevelser med børn i børnehavealderen