Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Rivers kæreste har slået op, han forstår det ikke. I sin desperation søger han ind i en støttegruppe for unge med problemer og roder sig ud i nogle historier om pot-misbrug. Men hvad er egentlig hans problem og hvem kan hjælpe ham? En roman for unge fra 14 år og op

Beskrivelse

Det kører ikke rigtigt for River Dean. Kæresten har dumpet ham. Han er forvirret og ulykkelig, og vennerne kan ikke rigtig hjælpe ham. Helt tilfældigt støder han på en støttegruppe for unge og her roder han sig ud i en række løgne. Der møder han Daphne, og det sætter noget i gang. Det er forfatterens første bog på dansk

Vurdering

En godt fortalt historie om at blive viklet ind i egne løgne og andres forventninger i forsøget på at få styr på sit liv. En jeg-fortælling med meget dialog, skrevet med humor og indlevelse

Andre bøger om samme emne

Underholdende som Anders Topp Thomsens Pot og pis og tankevækkende som Kate Scelsas Fans af det umulige liv