Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Bøcher Roesen

Kort om bogen

Fern, Ambrose og Bailey bor alle tre i Hannah Lake. De tre unge menneskers liv og skæbne vikles ind i hinanden. For læsere af unge kærlighedshistorier, New adult og Young adult

Beskrivelse

Fern har været forelsket i Ambrose Young og bedste venner med Bailey, så længe hun kan huske. Ambrose er det store brydehåb på skolen, men i kølvandet på 11. september 2001 beslutter hans sig for at gå i hæren og bliver udsendt til Irak, sammen med fire venner. Kun Ambrose vender tilbage, i live, fra Irak. Herefter bliver de tre unge menneskers liv viklet ind i hinanden i et virvar af sorg, tab og ikke mindst kærlighed

Vurdering

Bogen er en af de young adult/new adult bøger der let kan trække lidt tåre. Fern og Ambroses unge kærlighed er en fin og smuk historie, samtidig får man historien om de unge menneskers liv i den lille by Hannah Lake. Eneste anke mod bogen, kunne være, det meget amerikanske islæt. Men hvis man elsker ung kærlighed mod og trods alle odds, er det ikke et problem

Andre bøger om samme emne

En nyklassiker inden for genren er John Greens En flænge i himlen, hvor temaet også er kærlighed trods alle odds. Hvis man hellere vil læse lidt mere sød og pæn kærlighed er trilogien, der starter med Anna og det franske kys absolut også i den bedre ende af YA genren