Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

En gammel dame finder en dag en and i sin genbrugsbutik, men hvis and er det? Billedbog for 4-7-årige

Beskrivelse

Den gamle dame har en butik med en masse gamle ting, men en dag finder hun en ny and på gulvet. Den kan ikke blive i butikken, så hun tager den med hjem. Hun bor i et hus med én af hver ting, en stol, en kop, en tallerken og føler sig lidt ensom. Anden får hende til at smile i søvne og til at føle sig knap så ensom. Næste dag kommer der en dreng ind og spørger efter anden, men den gamle dame vil ikke aflevere den. Kan de mon lære at deles? Forfatteren har tidligere udgivet Mikro Mille, der omhandler venskab, og Pigen, der var sky, der handler om at være anderledes

Vurdering

Illustrationerne i den her historie er lidt sjove, meget simple og holdt i brunlige nuancer bortset fra anden og drengen, der er mere livlige i det, måske fordi de er unge og "nye"? Sproget og illustrationerne passer fint sammen, og den vil være et godt udgangspunkt for en dialog omkring det at ville have ting for sig selv eller kunne deles om det

Andre bøger om samme emne

Af andre billedbøger om ensomhed kan nævnes Annika Thors Pigen fra langt borte, hvor vi også møder en der er ensom, men møder en der forandrer dette. Chris Judges Det ensomme monster, handler også om en der er ensom og savner en ven, ligesom den gamle dame