Lektørudtalelse

Forfatter: Conni Boll Christensen

Kort om bogen

I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, men til gengæld elsker vi sild med karrysalat til alle andres store undren. Læs om smag og mad i den seneste udgivelse af Aarhus Universitetsforlags populære serie "Tænkepauser". Forskningsbaseret viden formidlet til lægfolk

Beskrivelse

Smag kom på den politiske dagsorden, da en minister i 2014 både kårede stegt flæsk med persillesovs som dansk nationalret og nedsatte en måltidstænketank. Smag afhænger ikke kun af, hvordan maden tilberedes. Forfatteren fortæller, at vores kulturelle baggrund, dufte, udseendet og lyden af maden er afgørende for vores smagsoplevelse. At mad spist med fingrene, og at mad spist i fællesskab smager bedst. I en tid, hvor der er en tendens til, at madens næringsværdi spiller en større rolle end madens smag, fremhæver hun, at mindful spisning vinder mere og mere indpas. Susanne Højlund er antropolog, smagsforsker og partner i forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, www.smagforlivet.dk

Vurdering

Endnu et hit i serien. Velskrevet, interessant og tankevækkende forskning formidlet i topklasse

Andre bøger om samme emne

Bøgerne Fornemmelse for smag og Smag uddyber emnet for de særligt interesserede