Lektørudtalelse

Debutroman af en 26-årige forfatter, der tidligere har skrevet et bidrag til Jeg slipper dig ikke - før du velsigner mig, (03/13) samt været redaktør af De røde sko : feminisme nu, (03/16). Romanen er ét langt nødråb om at få opmærksomhed og at blive set som person. Det er en jegroman, hvor en ung kvinde fortæller om sit liv. Den starter meget realistisk med, at hun ankommer til en præstegård ved havet, hvor hun skal bo og arbejde som lærer for syvårige tvillinger. Men hurtigt bevæger handlingen sig tilbage i tiden, og det bliver vanskeligt at skelne mellem hvad der er virkelighed, og hvad der er tanker og følelser. Kvinden giver sig selv og personerne fra fortiden mange identiteter. Det er temmelig forvirrende for læseren, selv om det reddes noget ud til sidst. Romanen beskriver vrede, afmagt og underkastelse hos en kvinde, der har været svigtet og misbrugt som barn. Sproget er sanseligt og billedligt. Det virker overlæsset med symboler, men også effektfuldt, og læseren kan ikke undgå at blive berørt og nysgerrig efter at forstå sammenhængene. Jeg tror, at læserne skal findes blandt yngre, identitetsøgende kvinder, der interesserer sig for ny litteratur