Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

KDJ bragede igennem sidste år med publikums- og anmeldersuccesen, den kontroversielle selvbiografi Det bliver sagt. Med Røde kager & grøn te bevæger KDJ sig over i en helt anden boldgade. Den lille bog er et umiddelbart udtryk i essayform for en fascination og livslang kærlighedserklæring til Japan og japansk kultur på baggrund af et 11 dages besøg i landet. KDJ skriver på "En tilstand, hvor man ukritisk tager hele verden ind, netop som den er, uden at afvise noget af det sindet måtte møde", som han formulerer det i indledningen. Bogen er struktureret i tre dele på basis af et haikudigt, som KDJ "får" af en bekendt ved ankomsten. Og KDJ får utroligt mange detaljer med i sin kombination af viden, indsigt og observation af den stærke japanske kakofoni: Film, tatoveringer, musik og andre kulturelle fænomener og associationer. Bogen er som sådan en personlig litterær bagatel, men en engageret, detaljerig og velskrevet en af slagsen. Primært for interesserede i Japan og japansk kultur - og så som optakt til en rejse