Lektørudtalelse

Forfatter: Laura Winding

Kort om bogen

10 strikkeopskrifter på kjoler og nederdele til kvinder i alle former og størrelser. For strikkere med nogen erfaring

Beskrivelse

Bogen indledes med en grundig vejledning i måltagning efterfulgt af en Lookbook med detalje- og miljøfotos af de færdige projekter. Alle opskrifter findes i to versioner: str. 32-46 og str. 48-62. Der er opskrifter i tre sværhedsgrader, og særlige teknikker er beskrevet i begyndelsen af hver opskrift, der strikkes fx både blonder, vævestrik og med perler. Til enkelte designs er der hjælp at hente på forfatterens hjemmeside - bl.a. instruerende videoer. Bogen slutter med materiale- og forhandlerliste

Vurdering

Detaljerige opskrifter med masser af udfordrende teknikker og avancerede diagrammer. Det er tydeligt, at strikdesigner Ninette Hartwich har lagt et stort arbejde i opskrifterne. Hun ønsker at opnå et "afslappet udtryk med et strejf af elegance", men fotografierne virker opstillede, og de strikkede kjoler fremstår lidt klodsede, fx en strikket underkjole. Bogens styrke er klart opskrifterne fra str. 48-62 - en målgruppe der ikke tilgodeses i mange strikkebøger

Andre bøger om samme emne

I Witre Design og Egostrik er der fine nederdel- og kjoleopskrifter. "Skørter" tilgodeser dog i højere grad kvinder med former, hvilket går igen i forfatterens Klædestykker