Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Ny Sparta er i krise. Og Thomas Goodboy er udvalgt til en mission på en ny og ukendt planet. En mission der skal redde Ny Sparta fra undergang. Men hvem er ven, og hvem er fjende? Første bog i en science fiction-serie for børn mellem 9 og 12 år

Beskrivelse

Lige siden Thomas var 12 år, har hans liv kun haft et formål: at være en god rumkadet for Ny Sparta. Han bliver sat på sin største prøve, da han bliver udvalgt til at være leder af en ekspedition, som skal til planeten Togaf og kolonisere den. Med sig har han et særligt udvalgt mandskab. Men kan han stole på dem alle? Teksten har lix 21 og er sat med store typer i korte kapitler

Vurdering

Det er en spændende fremtidsfortælling, som kan læses som en selvstændig historie, men som samtidig også indeholder en masse løse ender og spor til et stort drama i seriens kommende udgivelse(r). En god start på en ny serie

Andre bøger om samme emne

Hvis man er glad for science fiction-fortællinger som denne, vil man også kunne lide bøger som Universets Helte - den sidste dreng på jorden, Stjerneridderne - stjerneborgen i rummet og den noget nemmere Død jord - rejsen til Zixo