Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Lær at farve garn med naturens planter ved hjælp af denne smukke guide. For alle som er interesseret i garn eller i at eksperimentere med naturmaterialer

Beskrivelse

Først introduceres læseren til planter og farver og lærer hvilke planter man skal kigge efter, hvilken del af planten der skal bruges til farvning og hvornår på sæsonen planterne kan findes. Andet afsnit handler om arbejdsplads, vand og garntyper og det tredje om klargøring, bejdsning og farvning. Med 32 eksempler på planter som er gode til farvning og hvilken farver de giver garnet. Bogen er illustreret med farvefotos. Sofie Meedom har tidligere bl.a. udgivet Vendestrik i lange baner og Sweatshirts

Vurdering

En utrolig smuk bog, med mange flotte farvefotos, som er indbydende at se og læse i. Kan både bruges som opslagsværk eller læses fra ende til anden

Andre bøger om samme emne

I 2016 udkom En farverig verden som både beskæftiger sig med det praktiske vedrørende plantefarvning og kulturhistorien bag. Ny plantefarvning er også en praktisk vejledning i plantefarvning, men kun et hæfte i sammenligning med den aktuelle bog. Klassikerne indenfor området er Esther Nielsens bøger, der dog er af ældre dato, fx Farver af planter