Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Flot billedbog om et møde mellem en lille kamæleon og en pige, som begge føler sig overset i verden. Sammen bliver de gladere, modigere og stærkere. Fra 3-6 år

Beskrivelse

Alle dyrene hos dyrehandleren venter på at nogen skal tage dem med hjem. En lille kamæleon venter forgæves, og det gør ondt at blive overset. Derfor beslutter den at gå ud i verden på eventyr. Men verden er stor og farlig. Kamæleonen får hjælp af en lille pige, som også føler sig alene og overset. De bliver venner og uadskillige, og nu tør pigen råbe til verden: "Hallo, nu er VI her." Joëlle Tourlonias har illustreret flere tyske børne- og billedbøger, som er oversat til dansk, fx Elefantastisk - af sted til Afrika! Forfatteren har tidligere lavet Jeg kender en krokodille

Vurdering

En genkendelig historie, som viser at når man har en ven, så bliver man tryg, glad og modig. Den søde historie suppleres rigtig godt af flotte tegninger med mange detaljer. Illustrationerne er i dæmpede farver, og der er mange nærbilleder og frøperspektiv, så man ser verden fra kamæleonens og pigens side

Andre bøger om samme emne

Der findes mange billedbøger om at finde en ven, fx Det ensomme monster. Venskab mellem et barn og et dyr er beskrevet godt i Hittegods