Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

For dem, der er interesseret i drivhuse i almindelighed og i økologiske drivhuse i særdeleshed

Beskrivelse

Forfatterne er erfarne i økologisk havebrug og har tidligere udgivet Økologisk have og Økohøns. I denne bog beskriver de hvordan man griber arbejdet i et drivhus an: Anlæg, indretning, mistbænk, jorden, gødning, kompost, årets gang i drivhuset, planter og sygdomme. Alt er vinklet fra et udgangspunkt om økologi og bæredygtighed

Vurdering

Meget fin, anvendelig og gennemarbejdet bog for især nybegyndere med drivhus. Intet bliver gjort unødvendigt kompliceret, og det fine layout og klare sprog kan næsten give hvem som helst lyst til at gå i gang med projekt økologisk drivhus i haven. Rigt illustreret med farvefotos og enkelte stregtegninger. Adresser og register

Andre bøger om samme emne

Der kommer jævnligt bøger om drivhuse, både pragtværker som Vis mig dit drivhus, almene bøger som Drivhus og udestue og bøger om økologiske drivhuse som Det økologiske drivhus