Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Jonas flytter til Taastrup med sin mor og stedfar, men fortiden flytter med og det er lettere at tjene penge på Bare Knuckle Fight - ulovlig kampsport - end i Føtex. En barsk roman til unge, nok især drenge, fra 14 år

Beskrivelse

Jonas er god til at slås. Det har han lært af sin far, som døde da Jonas var 12 år. Efter en voldsdom flytter han vestpå for at starte på et nyt liv i Taastrup. Han begynder i gymnasiet, finder nye venner med fast tilholdssted i en bodega på hovedgaden, og bliver ret hurtigt kærester med Sonja. Hun bor i nabolaget og er sød og sexet, men kan ikke acceptere Jonas' dobbeltliv. Det er forfatterens første bog for unge. I 2009 skrev han Soldater græder ikke, om omsorgssvigt henvendt til modne læsere fra 12 år, og han har været medforfatter på ungdomsfilmen Råzone

Vurdering

En barsk historie om en forsømt dreng, der prøver at finde en udvej - og afstiver sig med citater fra sange af Allan Olsen og Lyle Lovett. Inddelt i korte kapitler og skrevet i et billedskabende sprog med mange referencer til børnebøger og film. Vold, kærlighed og sex bliver skildret uden filter, og romanen egner sig til filmatisering

Andre bøger om samme emne

 Minusmand og Plusmand, som foregår i det københavnske bande- og rockermiljø, og filmen Smagen af rust og ben om Ali, der er udsmider og deltager i ulovlige boksekampe, er svære at komme uden om