Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Young adult roman om svære kærlighedsforhold, gode venskaber og livet i en lille by, hvor de fleste kender hinanden. For alle tøser med hang til intriger og før-college romancer

Beskrivelse

Molly er tilbage i den lille by Star Lake, hvor hun er vokset op. Hun har 99 dage hjemme i løbet af sommeren, inden hun skal videre på college. Hun skal bare have de 99 dage overstået. Da hun tog afsted sidst, var det for at flygte fra et kæmpe drama. Hun havde knust hjertet på sin første kærlighed Patrick, da hun var sammen med hans bror Gabe. De tre, samt brødrenes søster Julia og alle veninderne er tilbage i Star Lake i sommeren og det giver anledning til en hel del intriger og ballade, men også fester, hygge og venskaber. Katie Cotugno har tidligere skrevet romanen Kærlighed for fanden! om ung kærlighed og teenagegraviditet

Vurdering

Rigtig god young adult roman, som fænger og tager læseren med ind i en verden af intriger og ung kærlighed. Helt i tråd med resten af "Sonar" serien, som den er en del af

Andre bøger om samme emne

 Over stregen af Jennifer Echols handler også om at være forelsket i den forkerte og om at længes væk fra den by, man er vokset op i. Den sommer alting ændrede sig af Jenny Han har også nogle af samme temaer, at alt kan ske på en sommer