Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Konservér dine tomater og chilier, så smagen bevares og holdbarheden forlænges. Camilla Plum deler ud af sine erfaringer med forskellige konserveringsmetoder af chili og tomat og byder på en række lækre opskrifter for alle, der holder af at sylte

Beskrivelse

Bogen kommer omkring forskellige konserveringsmetoder: tørring, henkogning, fermentering, syltning med salt og sukker, oliekonservering og saltning. Der er bl.a. opskrifter på kryddersalte, syltetøjer, pickles, saucer, sukker med smag og olier. Dertil et afsnit om syltetraditioner. Bogen er i et højt smalt format uden register og med fotos til de fleste opskrifter. "Sylt! Tomat, chili" er den første bog i en forventet serie håndbøger, hvor CP konserverer forskellige råvarer. CP har lavet flere madprogrammer og står bag flere koge- og havebøger. Senest Abracadabra

Vurdering

Bogen præsenterer sig flot med en rustik forside i ufarvet pap, som passer godt til indholdet. Opskrifterne er dejligt usentimentale og lette at gå til, da de ikke kræver masser af udstyr eller mange ingredienser. Det manglende register er ærgerligt

Andre bøger om samme emne

Bogen indeholder flere sylteopskrifter med chili og tomat end andre kogebøger. God mad - let at sylte og Annes syltebog har begge en syltekalender, en håndfuld opskrifter med tomater og få opskrifter med chili