Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Indføring i den nyeste pædagogiske og psykologiske forskning angående dysleksi. Bogen er relevant læsning for lærere og lærerstuderende

Beskrivelse

Denne bog er 5. udgave af bogen af samme titel, som udkom første gang i 1991. Strukturen i bogen er den samme som tidligere, men de enkelte kapitler er blevet revideret, så de præsenterer den nyeste viden og de nyeste forskningsresultater på området. Bogen indfører læseren i årsagerne bag dysleksi samt de pædagogiske tiltag i praksis til afhjælpning af dysleksiproblemer. Derudover fortælles om diagnosticeringsarbejdet med særligt fokus på Logos-testen

Vurdering

Det er en yderst kompetent og velskrevet udgivelse. En ren guldgrube af viden for lærere og lærerstuderende, som underviser elever med dysleksi

Andre bøger om samme emne

Bogen kan læses sammen med andre udgivelser om dysleksi, som eksempelvis Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget og Elever med læse- og skrivevanskeligheder. Vil man læse mere om Logos-testen, kan man læse videre i Håndbog til LOGOS