Lektørudtalelse

Forfatter: Else Lerche

Anvendelse/målgruppe/niveau

Der er mange 3-5-årige og deres forældre, der er begejstrede for billedbøgerne om elefantungen Carl. De bliver også rigtig glade for denne tredje

Beskrivelse

Ida Jessen og Hanne Bartholin har nu lavet fem billedbøger sammen, og de er et rigtig fint makkerpar. Som Da Carl næsten var ond, 2011 giver den et fint lille indblik i en søskendefloks hverdag. Carl glæder sig til at lege med Fanny alene. Men storebror Albert får med det samme Fanny med på sin tømmerflåde. Lillebror Max er også med, men Carl bryder sig ikke om tømmerflåder, og falder endda i vandet. Nu er han rasende. Men han opdager det er dejligt at bade med tøj på og snart er de alle i vandet som gode venner. Det smukke afslutningsbillede viser, en Carl der har Fanny for sig selv. Teksten er enkel og varieret og giver indlevet udtryk for Carls følelser. Illustrationerne er malet i en enkel, udtryksfuld streg. Der er meget elefant-gråt og blå farve, netop derfor virker det røde i bl.a. dyrenes tøj så effektfuldt. Elefanterne er i fokus og med små og få nuancer i stregen, er de meget udtryksfulde, ikke mindst øjnene og snablen. Forsiden af Carl og Fanny fanger opmærksomheden

Sammenligning

Drillerier er tema i en del billedbøger. I Da Carl næsten var ond er det Carl, der driller, en anden til samme aldersgruppe er Den dag Leopold blev ond, 2010

Samlet konklusion

Teksten og illustrationerne har sammen skabt en charmerende og uimodståelig billedbog, der på kornet rammer en oplevelse mange børn med søskende har ind imellem