Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Bjerregaard Jensen

Julen nærmer sig og dermed også sæsonen for en byge af julebøger af forskellig art. Der er mange titler om juleklip på hylderne allerede, men denne udgivelse er et godt bud på en af dette års nyanskaffelser. Forfatteren har flere bøger om juleklip bag sig, blandt andet Juleklipperier (39/95), men der er nyt at hente i hans aktuelle bog. Bogen henvender sig til alle aldersklasser fra børn omkring seks år, der selv kan lave nogle af modellerne og kan levere halvfabrikata til andre. Bogen byder på omkring 30 modeller, der hver fylder 2-4 sider. Tydelige skabeloner, tekstforklaring og fotos gør det overkommeligt og overskueligt at lave tingene. Nisser, engle, fugle, dyr, blomster, frugter og meget mere, pingvinindpakning til de små pakker på pakkekalenderen, pakkekort, ophæng og uroer, ja, der er snart ikke det, der ikke er. Et juletog, julepost, snemænd og juleroser. Alt fra det meget enkle klip til den ret komplicerede origami. Dertil en indledning med fortegnelse over nødvendige redskaber og materialer med små fif om, hvordan man håndterer tingene. Alt i alt et godt bud på en ny juleklippebog på hylden