Breaking Borders på Discord

I dag sparker Næstved Bibliotek, i samarbejde med Næstved Esport og Statscentret for Esport og Digitalisering i Slesvig-Holsten (LEZ.SH), gang et stort internationalt projekt kaldet ”Breaking Borders”.

"Breaking Borders" har til formål at skabe et frirum for danske og tyske gamere, hvor de kan mødes over deres fælles interesse for gaming. Ønsket er at skabe et bedre og stærkere fællesskab mellem spillere, både lokalt, men også på tværs af den dansk-tyske grænse.

Vi håber derfor også at se dig i vores Discord Community, hvor spændende arrangementer er planlagt til resten af året.

Hvis du følger dette link, bliver du sendt videre til ”Breaking Borders” Discord-server:
https://dc.breaking-borders.gg/

Du kan også læse mere om ”Breaking Borders” på vores webside (OBS: websiden er på engelsk): 
https://breaking-borders.gg/
 

Hvad er Discord?

Discord er en kommunikationsplatform der er blevet utrolig populær, da den giver mulighed for nem kommunikation online. Over 250 millioner computerspillere og folk fra onlinefællesskaber bruger i dag Discord til at kommunikere gennem og spille via.

Det er gratis og ret nemt at bruge. Hvis Discord er nyt for dig, så download Discord-appen fra websiden https://discord.com/.

Du kan også bruge Discord direkte gennem din browser. Derefter kan du følge linket til vores server, hvor vi også har dygtige medlemmer, der kan hjælpe dig videre.

Arrangementer på Discord

Der er planlagt en masse events som kommer til at foregå over Discord som du også kan læse mere om på websiden og også løbende kommer ind på naesbib.dk. Den første happening er allerede i morgen aften, hvor du kan møde 22-årige Mohamad Al-Bakha på serveren. Mohamad er tidligere professional gamer og blev bl.a. verdensmester i FIFA i 2016.

Han fortsætter med at spille FIFA på et højt niveau til dato og har i dag titlen som verdensmester, vinder af "Årets overraskelse" og "Årets præstation" ved Sport Gaming Award 2016. Han vil fortælle mere om sin rejse som professionel gamer. 

Log på Discord nu og bliv en del af fællesskabet! Der vil løbende komme flere spændende arrangementer og spil-turneringer!