
Vild med rollespil?
De fleste har prøvet at spille rollespil i en eller anden form.
Og vi har på Næstved Bibliotek en række spændende materialer til at få stillet din rollespilssult. Du kan fx tage dine venner i hånden og spille en af vores mange brætspil - eller hvis du er typen der gerne spiller alene, har vi også en masse spændende bøger, hvor du selv er helten.
Mulighederne er mange, og der er materialer der henvender sig både til den garvede rollespiller og til den, der er lidt ny i hobbyen. Så læs med her for nogle spændende anbefalinger til alle dem der elsker rollespil.
Materialerne er nemme at finde – de er en del af en udstilling der står foran vores akvarie intil maj.
Unlock er et samarbejdsspil inspireret af Escape Rooms. I får i løbet af spillet forskellige kort, som kan være genstande og lokationer der skal kombineres, så gåder løses. Det hele foregår på tid, men man kan også spille uden tid, for en mere afslappet vibe.
Det er en super hyggelig form for eventyr omkring bordet, hvor i fx spiller rollerne som flypassagerer der skal undslippe fra en mystisk ø. Unlock-spillene kan spilles af 2-6 personer.
Small World of Warcraft er en version af de populære Small World spil. Den største forskel er at denne udgave bruger karakterer fra det populære MMORPG-spil World of Warcraft. I Small World of Warcraft tager man kontrol over de mange racer i Azeroth og forsøger at scorer point for at vinde over sine modspillere.
Det er ikke decideret rollespil, men hvis man er fan af Warcraft, er det et sjovt gateway-spil indtil det man kalder ”area control”-spil, hvilket er en form for brætspilspil hvor man prøver at bevare kontrollen over et kort, lidt ligesom en avanceret form for RISK. Spillet er godt for 2-5 spillere.
Du har lige forladt politichefens kontor. Du er ikke helt sikker på, hvordan du har det, men ikke godt i hvert fald. Et lig er blevet fundet i Hyde Park, og chefen har givet dig sagen. Det er ikke din første drabssag. Men med de vage detaljer, chefen gav dig, er der noget ved denne sag, der virker forkert. Du kan mærke det på din mavefornemmelse. Du renser hovedet, starter bilen og kører ud til gerningsstedet. Tid til at tage arbejdshandskerne på.
Chronicles of Crime er, ligesom Unlock-spillene, et samarbejdsspil, hvor i forsøger at løse en gåde. Chronicles of crime er dog svære, og kræver ofte, at man holder tungen lige i munden, når man vælger sine mistænkte samt hvilke spor man vil forfølge. Spillet foregår ved hjælp af et bræt, en app og et drys Virtual Reality. Det er sjovt, spændende og udfordrende og det fungerer bedst for 1-4 spillere.
I den forbudte Ø gælder det om at samarbejde for at undslippe øen med skatten. For hver runde synker øen langsomt i vandet og inden tiden er slut, skal I finde og undslippe med fire forskellige skatte. Det gælder om at holde tungen lige i munden for hvis I vil lykkes med jeres opgave, og skal I tænke jer om, arbejde sammen og bruge jeres unikke evner på den mest strategisk ansvarlige måde.
På den måde er det lidt ligesom at spille et rollespil og en rigtigt fint spil at prøve med vennerne eller familien.
”Du er helten” er en genre af bøger, hvor du i stedet for at være passiv læser, selv skal deltage aktivt i fortællingen. De klassiske ”Du er helten”-bøger, som er noget af det tætteste man kommer på følelsen af et helt klassisk tabletop rollespil, hvis man er single player.
I Minotaurens labyrint og Forsvundet i rummet skal man henholdsvis finde ”det gyldne skind” og gennemføre en spændende rummission. Og i modsætning til andre ”du er helten”-serier, er der et lille twist. Her skal man nemlig aktivt skal bruge din viden om det gamle Grækenland og universet til at gennemføre bøgerne. Bøgerne er bedst egnet til børn fra 8-13 år.
De fleste kender det nok; Oliver skulle egentlig bare spille noget rollespil hjemme hos Emil. Men pludselig er de alle forvandlet til karakterer i spillet, og så dukker pigen Mathilde op og fortæller dem, at de er nødt til at gennemføre spillet eller dø i den virkelige verden.
Perfekt bog til dem, der kan lide fantasy og historier om rollespil. Fra 10 år
Sværd og trolddom er den mere klassiske serie af rollespilsbøger. Her er der eventyr for både børn og voksne når man selv skal styre handlingen og forsøge at besejre de forskellige monstre man møder undervejs. I hver bog er man en person, som begiver sig ud på et eventyr og udstyret med sværd, rygsæk og guldmønter skal klare sig til bogens afslutning. I mange bøger skal man undervejs samle forskellige særlige genstande, som kan hjælpe undervejs.
Rigtig god underholdning for den lidt ældre rollespilshungrende.