Lyst til at lege

27.07.16
Fra mandag den 1. august til onsdag den 31. august udstiller billedkunstner Vibeke Møller sine meget forskellige og farverige billeder af dyr, blomster, landskaber og mennesker i X-rummet

Vibeke Møller har tegnet, malet og leget med billeder hele sit liv. Nogle af de største maleoplevelser har hun haft med acrylmaling. Lysten til at lege med muligheder i streg og farve er baggrunden for hendes store glæde ved maleriet.

"Mine billeder er meget forskellige, for jeg griber inspiration alle steder fra. På trods af dette giver min ”streg”, det fortællende element og store farveglæde, genkendelighed på alt, hvad jeg laver," fortæller Vibeke Møller, som maler hjemme i sit loftsatelier. "Her er fint lyst og gulvet er dækket af et stort gulvtæppe, hvor der godt må spildes på. Det giver rum og plads til at boltre sig på. Og på lykkelige dage, flyder det med billeder, der er i gang på én og samme tid. Kom og kig, hvis du vil se dyr, blomster, landskaber og mennesker"

Se mere på: www.møllersmalerier.dk