Brøderup Efterskole udstiller på Næstved Bibliotek

25.04.18
I perioden 1. maj - 21. juni udstiller Brøderup Efterskoles kunstlinje og valghold billeder og skulpturer på Næstved Bibliotek.

På Brøderup Efterskole er skoleåret inddelt i 3 perioder, og i hver periode er det muligt at vælge et kreativt fag. I to udstillinger på Næstved Bibliotek viser eleverne udpluk af årets arbejder. I den første udstilling er det primært plane billeder, der udstilles. Den anden udstilling præsenterer skulpturer og andre former for kunst.
 
Program
 
I maj måned udstiller eleverne i X-rummet:
 
Eksperimenterende akrylmalerier, hvor der gennem selvproducerede "flapper" kigges ind i et rum
Billeder med hule-tema
Små lærreder med tanker om, hvad kunst er, malet i et Hornsleth-inspireret tema
Arbejder med selvportrætter
Ophæng med positive tanker til dagen
 
Fra den 1. juni til den 21. juni kan følgende ses i montrerne ved indgangen:
 
Brøderups bygninger som perleplader
Stentøjsæbler
Krus i pladeteknik
Porcelænsfigurer inspireret af grønlandske tupilakker
Fedtstensarbejder med kobbertråd
Woodart
Klovnetegninger
 
Udstillingerne kan ses i hele bibliotekets åbningstid.