
Dyrenes fantastiske liv – for børn
Vi kan opleve haletudser blive til frøer og larver blive til sommerfugle, men vidste du også at taskekrabben udskifter deres skjold flere gange i deres vækstperiode eller, at hvis søstjernen mister en arm, så vokser der en ny arm ud.
I bogen Dyr, som forvandler sig (2021) ; Friederun Reichenstetter, kan man læse om disse forskellige dyrs seje transformation.
Vi møder også Skøjteløberen, som starter som æg på stilken af nogle siv. De bliver til larver, men forpupper sig ikke. De skifter i stedet ham fire-fem gange og er til sidst fuldt udviklet, og vi bliver præsenteret for Myre-larven, der kaster sin hud og forpupper sig i en kokon, som den spinder af fine silketråde. Den bliver i kokonen til den er helt færdigudviklet.
Du kan blive meget klogere på disse- og andre dyrs forunderlige transformation og liv i Dyr, som forvandler sig.
På Næstved bibliotek kan du i maj se sommerfuglens fantastiske forvandling i vores sommerfuglehabitater som er udstillet i forhallen. Du kan desuden læse mere om sommerfugle i Sommerfugle (2020) ; Henrik Enemark eller Fra larve til sommerfugl (2018) ; Sabine Choinski
Fra larve til sommerfugl
Hvis du bare er fan af insekter skal du læse Den fantastiske bog om insekter og edderkopper (2021) ; Barbara Taylor. Heri kan du læse om danske- og udenlandske insekter og edderkopper. Du lærer om dyrenes transformation og specielle egenskaber. Desuden er der faktabokse med oplysninger om levested, føde, højde og vægt.
Denne bog er, i øvrigt, speciel fordi den er i et ret stort format og derfor har masser af plads til at vise fine farvestrålende billeder af alle dyrene.
Især i vandhuller ser du tydeligt dyrene ændre sig over tid. Tag bare frøerne som starter som æg i vandet, hvorefter de bliver større og udvikler gæller og dermed lever som fisk, indtil der både vokser forben og bagben frem. De er blevet til frøer, og kan nu både leve i vand og på land.
Læs de spændende bøger om livet i vand: Vandhuller (2019) ; Emily Bone og Kig og snak om sø, mose & å (2016) ; Christine Henkel.
Kig og snak om sø, mose & å
Herunder kan du se eksempler på flere bøger der handler om især krible krable dyr du kan møde i den danske sommer.