Foto af Næstved Bibliotek taget oppe i luften
Foto af Næstved Bibliotek taget oppe i luften

Genåbning af bibliotekerne - FAQ

29.05.20
Bibliotekerne i Næstved Kommune er åbne for udlån og aflevering. Borgerservice åbner d. 2. juni for tidsbestilling. Åbningstiderne er stort set de samme, men der vil ikke være selvbetjent åbningstid.

Kulturministeriet og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række retningslinjer for den gradvise genåbning af landets biblioteker, hvor der tages hensyn til borgerne og personalets sikkerhed. Og på baggrund af disse er alle bibliotekerne i Næstved Kommune åbne. Borgerservice åbner også for tidsbestilling d. 2. juni. Herunder kan du forhåbentligt få svar på alle de spørgsmål du må have i den anledning. 

Kan jeg udlåne og aflevere?

Du kan igen låne og aflevere materialer på biblioteket. Du kan selv komme op og finde bøger på bibliotekerne eller få hjælp af en bibliotekar.

Er Borgerservice åbent?

Fra tirsdag d. 2. juni åbner Borgerservice, så du nu igen kan få lavet pas, kørekort mv. Der åbnes kun med tidsbesttilling. Du kan bestille tid til Borgerservice her. Når  du møder op til din borgerservice-tid skal du melde din ankomst ved en velkomststander og bliver kaldt op til betjening. 
Har du brug for at komme i kontakt med Borgerservice, kan du ringe til 5588 5588.

Udstedes der stadig midlertidige kørekort?

Du kan fortsat få udstedt midlertidige kørekort, der gælder to måneder.

Kan jeg reservere og bestille udlånsmaterialer? 

Der bliver åbnet op for reservation af materialer - også bestillinger fra andre biblioteker. Du kan bede bibliotekarerne om hjælp til det. Men du kan også igen selv reservere fysiske materialer på appen "Biblioteket" og på her bibliotekets hjemmeside.

Kan jeg hente mine reserverede materialer?

Ja.

Hvordan afleverer jeg?

I Næstved foregår aflevering af materialer som normalt - altså både indenfor i åbningstiden og udenfor i indkastet hele døgnet. På lokalbibliotekerne i Glumsø, Fuglebjerg, Fensmark og Brøderup kan du kun aflevere materialer indenfor i den betjente tid.

Kan jeg forny materialer?

Du kan bede bibliotekarerne om hjælp til fornyelse af materialer og selv gøre det i app'en og her på bibliotekets hjemmeside.

Skal jeg betale gebyrer for de bøger mv. som jeg ikke har kunnet få lov til at aflevere?

Der er ingen gebyrer for aflevering af materialer med afleveringsfrist i perioden den 12. marts til den 7. juni. Så det er ved at være på tide at få afleveret.

Kan jeg betale i bibliotek og borgerservice?

Du kan betale for mange services og fx mellemværende til biblioteket via app og web. Fra d. 2. juni kan du også betale på bibliotekerne, men kun med betalingskort. 

Hvad er åbningstiderne?

Bibliotekerne genåbner næsten helt med de gamle åbningstider. Næstved Bibliotek har åbent mandag-torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-15, lørdag og søndag er der lukket.
Lokalbibliotekerne i Glumsø, Fensmark og Fuglebjerg holder åbent som sædvanligt.
Korskilde Bibliotek har kun åbent for bibliotekarisk hjælp kl. 13-17 torsdage. Dog kan du selv aflevere og låne udlånsmaterialer mandag, onsdag og fredag kl. 9-13. 
Lørdag og søndag er der lukket på alle bibliotekerne. Indtil videre er der ikke selvbetjent åbningstid på nogen af kommunens biblioteker. 

Hvor længe og hvordan må jeg opholde mig på bibliotekerne?

Du kan nu tage længerevarende ophold på bibliotekerne - fx hvis du er studerende, der gerne vil sidde og arbejde med din egen bærbare pc. Eller du kan sidde og læse eller tale sammen med andre. Der gælder afstandskrav på en meter, medmindre man er i en gruppe, der kommer til stedet sammen.

Er der arrangementer på bibliotekerne?

Der er foreløbig ingen arrangementer på biblioteket, men der sker fortsat spændende ting på bibliotekets hjemmeside, facebook-side og instagram. Fra d. 2. juni åbnes der op for læse- og lytteklubarrangementer, men ikke for større arrangementer, som fx foredrag.

Må jeg læse avis?

Fra d. 8. juni må du igen læse aviser eller tidsskrifter på bibliotekerne.

Må jeg bruge bibliotekernes pc'er?

På Næstved Bibliotek kan du ikke bruge pc'er, kun egne medbragte bærbare pc'er. Hvis du har behov for hjælp til borgerservice-selvbetjening kan du bestille tid til det. På lokalbibliotekerne kan man nu henvende sig om at få lov til at bruge en pc i bibliotekernes åbningstid.

Kan jeg printe og kopiere?

Nej, du kan ikke printe og kopiere på Næstved Bibliotek. På lokalbibliotekerne kan du godt. 

Må børn lege på bibliotekerne?

Nej, børn og andre må ikke lege. Legetøj og andet du kan lege med bliver utilgængeligt.

Kan jeg bruge mødelokaler?

På lokalbibliotekerne kan du bestille mødelokaler, hvis deltagerantallet overholder afstandskravene.

Hvad gør I for sikkerheden på bibliotekerne?

Det er vigtigt, at du og de andre borgere på biblioteket sørger for at holde afstand til hinanden og til medarbejderne. Bibliotekarerne vil være til stede i rummet, men vil cirkulere rundt i synlige t-shirts så du kan finde dem. Betjeninger vil foregå bag plexiglas. Har du tid til Borgerservice melder du din ankomst ved en velkomststander og bliver kaldt op til medarbejeren, der betjener dig. Du kan spritte hænder af flere steder i rummet.

Kan jeg bruge toiletterne?

Toiletterne på bibliotekerne kan ikke benyttes. I Næstved kan du benytte de offentlige toiletter på Torvet.

Er alle medarbejdere nu på arbejde?

En stor del af bibliotek og borgerservices medarbejdere arbejder stadig hjemme. 

Vi glæder os til at se dig - nu også til borgerservice-betjeninger!