Bibliotekslogin
Bibliotekslogin

Fælleslogin til bibliotekstjenester

Af Anonym (ikke efterprøvet)
03.12.19
Login til hjemmesiden er blevet anderledes og når du logger ind er du nu også logget på bibliotek.dk og filmstriben.dk

Du har måske opdaget at der er sket lidt ændringer den sidste tid på vores hjemmeside - der er blandt andet kommet mere inspiration til andre lignende titler ud fra det du kigger på. 

En anden stor ændring er, at når du skal logge ind med enten dit cpr.nr. og pinkode eller NemID på hjemmesiden, åbnes op på en selvstændig login-side. Det er et tegn på at flere bibliotekstjenester nu er blevet koblet sammen, så du kan logge på dem på en gang. Det drejer sig i første omgang, som nævnt, om Bibliotek.dk og Filmstriben.dk. Sidenhen vil også eReolen og flere biblioteksbaser komme ind i dit samme biblioteksflow. 

Det vil forhåbentligt give en bedre fornemmelse af at bibliotekstjenesterne hænger sammen og, selvfølgelig, spare besværlige indtastninger. Den store brug af personlige smartphones og apps gør på mange måder at det opleves som i stigende grad besværligt, når man skal logge på en webbsaseret hjemmeside. 

Det kan dog stadig stærkt anbefales at bruge bibliotekets app på din smartphone eller tablet. Den hedder "Biblioteket" og du kan finde den i Play og AppStore. Den gør det utroligt nemt at se hvad der sker på biblioteket og søge titler frem du lige skal huske at reservere. Hvis du siger ja til notifikationer bliver det også meget nemt at opdage at du skal forny eller hente reserveret udlånsmateriale. Der findes også apps til Filmstriben og eReolen. 

Vi håber du tager godt imod nyskabelserne. 

Filmstriben

Banner for kampagnen: Dit bibliotek - som ingen andre steder