Bestil-og-hent fuldt booket frem til påske

24.03.21
Alle bestil-og-hent-tider til afhentning af materialer op til påske er nu bookede!

I læser jo på livet løs!

Vi kan se, at vores bestil-og-hent ordning er faldet på et meget tørt sted. I henter materialer i stakkevis - og det er vi utroligt glade for! Det er dejligt at alle bøgerne, filmene og musikken kan komme ud og leve hos jer i stedet for bare at stå her på biblioteket og samle støv, mens vi har lukket.

I låner faktisk så mange materialer, at vi næsten ikke kan følge med: Alle tiderne til afhentning op til påske er nu bookede!
 
Så hvis du ikke har nået at få en tid til at hente dine reserveringer, må du desværre vente lidt endnu - eller selvfølgelig hoppe ind på eReolen og Filmstriben i mellemtiden. Ind til da kan du også følge med her på hjemmesiden, hvor vi løbende kommer med opdateringer om bestil-og-hent.