Historiens sus

05.05.17
Hvad er det egentlig de kan, de historiske romaner?

Danskerne valfarter til historiske dramaer i biografen og æder sig med stor appetit gennem tv-serier med historiske temaer og universer. Også historiske romaner har siden romantikken været populære både blandt læsere og forfattere.

Indblik i menneskers historier

For mit eget vedkommende giver den historiske roman det allerstørste sus, når min egen nutid spejler sig i de historiske beskrivelser. Når jeg tænker efter, tror jeg faktisk, at det især er gennem litteraturen, film og tv, at jeg har forankret min historiske bevidsthed som en følelse af samhørighed og indlevelse hos de mennesker, der levede i tidligere tider. Og selv om gendigtningerne ikke altid svarer overens med historikernes fakta, kan de alligevel give et unikt indblik i fortiden. Gennem hovedpersonerne kan vi opleve, følge og føle med skæbner fra alle samfundets lag, køn og aldre.

Jeg er netop i fuld gang med at lytte mig igennem Anne Lise Marstrand-Jørgensens middelalderromaner om den tyske nonne, abbedisse, forfatter og komponist Hildegard von Bingen. Anne Lise Marstrand-Jørgensens sprog er stærkt poetisk og sansende og flyder som en tåget understrøm af mystik under hele fortællingen om den skravlede, blege pige og gør mig fortrolig med – for mig ret fremmede religiøse og metafysiske drifter, dilemmaer og betingelser på en ubesværet og troværdig måde. For eksempel når Hildegards mor tager sit sarte barns fornemmelser og udsagn for at være djævlens frem for guds. Og når det lille barn hjerteskærende er vidne til, at hendes lidt ældre kusine og mentor mures inde som erimit i et kloster for at hellige sit liv til sin himmelske brudgom.

Der er tråde fra fortiden til nutiden

Når historisk stof samtidig fylder dramaets rammer ud, så hårene rejser sig, fremtræder historiens skikkelser lyslevende af kød og blod. Vi ser verden gennem personernes øjne, der tænker, føler og tilskrives en barndom, så man forstår både personernes motiver og handlinger. Man sætter sig ind historien med stor indlevelse, og samtidig aktualiseres de vilkår, som også gælder for mange mennesker den dag i dag. F.eks. om social status, ære, krig, magtkampe og politiske intriger - forskelle i religion og kulturer og i kvinders og mænds livsvilkår.

Her har jeg fundet nogle af eReolens historiske romaner, som forhåbentlig vil gøre dig klogere både på dig selv og fortiden. 

Du kan selvfølgelig også låne titlerne som "rigtige" bøger på biblioteket.

/Dagmar, redaktør på eRoelen. Oprindeligt skrevet af eReolen.

GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Ragnhilds saga : roman

Af Lone Mikkelsen (f. 1954) (2014)
Ragnhild Skjaldedatter lever i den sene vikingetid og er meget bevidst om slægten og de gamle guders betydning. Nu hv...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Kristin Lavransdatter. 1, Kransen

Af Sigrid Undset (2012)
Med en kulturhistorisk skildring af Norge i det 14. århundrede som baggrund fortælles om den karakterstærke selvrådig...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Soldaterhoren

Af Martin Jensen (f. 1946) (2011)
Historisk roman fra Danmark 1326. Da Thrunds far går fra hus og hjem, og hun selv er blevet voldtaget af en rigmandss...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Den hellige Knud

Af Maria Helleberg (2010)
En voksen Valdemar Dane ser ved kong Knud den Helliges skrinlæggelse i 1109 tilbage på tiden som viking i England, mø...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Det sidste kongerige

Af Bernard Cornwell (2013)
Uthreds historie begynder i 800-tallets England, hvor danske vikinger tager ham til fange. Han opdrages som dansk vik...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Knud Lavard

Af Maria Helleberg (2012)
Knud Lavard (1096-1131) bliver tidligt forældreløs, og som ægtefødt søn af kong Erik Egode er han det oplagte emne ti...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Hildegard : roman. Bind 1

Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen (2010)
Biografisk roman om middelaldermystikeren, komponisten, abbedissen og meget mere, Hildegard von Bingen (1098-1179)
Læs mere