Boganbefaling: Den første sten

Carsten Jensens nyeste roman hedder Den første sten og foregår hos danske soldater, der er udsendt til krigen i Afghanistan.

Første del af romanen tegner et billede af hvordan livet leves i en dansk delegation af meget unge soldater, der har forskellige metoder til at håndtere det enorme pres, det er at være i krig og risikere sit liv hver eneste dag. Man kommer virkelig tæt på de enkelte soldater og efterhånden som det i starten ret fredelige lejrliv langsomt eskalerer til at blive en meget kompliceret kamp for overlevelse, lever man sig som læser også ind i det, så der i hvert fald hos mig, opstod en nærmest klaustrofobisk virkelighed ved siden af mit meget afslappede liv, da jeg læste den i min ferie. 

Carsten Jensen beskriver indfølende det meget komplicerede miskmask af forskellige parter og andre forhold, der gjorde sig gældende under krigen i Afghanistan : stammer, klaner, mujahedinkrigere, soldater fra vesteuropa og USA, religioner, traditioner, overtro, den tidligere invasion af Rusland, droneteknologi mv. Så efter endt læsning står man tilbage med en lidt større forståelse for, hvor umulig en opgave de danske soldater blev kastet ud i, og hvor tragisk - på mange måder - krigen og situationen i Afghanistan er for befolkningen. 

Andel del af bogen er samtidig også en helt utrolig spændende opklarings- og overlevelseshistorie, hvor død og krigens gru i det afghanske landskab bliver så livagtig, så man af og til føler sig så forpint, at det næsten er svært at tænke på hvad soldaterne i virkeligheden har oplevet i Afghanistan. 

Den første sten kan varmt anbefales til at øge ens forståelse af nyere samfundsforhold og krig. Og det giver meget god mening for mig hvorfor mange har anbefalet at politikere bør læse den, inden de træffer beslutning om at sende danske soldater i krig. Og samtidig indeholder den også en medrivende spændingshistorie, der får det svære i bogen til at glide lidt nemmere ned.